Støtte- kontaktpersoner søges

Vi har travlt i CESA og udvider nu vores korps af eksterne konsulenter!

Omfang
Har du lyst til at bruge mellem 10 og 15 timer pr. måned som kontaktperson for et barn eller en ung der har brug for støtte eller vejledning – så er det måske lige præcis dig vi søger.

Opgave
En kontaktperson knyttes til et barn eller en ung der har behov for støtte eller vejledning i hverdagen. Kontaktpersonen kan for eksempel støtte barnet eller den unges fritidsliv, skolegang, uddannelse eller yde støtte til at komme op om morgenen eller ved transport. Det kan også være støttende samtaler i forbindelse med svære livssituationer.

Vi forventer, at du har en relevant faglig uddannelse f.eks. lærer, pædagog, socialrådgiver, eller er under uddannelse hertil.

CESA kan ikke garantere et fast ugentligt timetal, men vil matche barnet eller den unge med en kontaktperson fra gang til gang. Det forventes at man kan formulere sig skriftligt, samt at man har bil til rådighed.

CESA samarbejder med flere kommuner og opgaverne kan derfor være placeret på Fyn samt i Trekantområdet. Løn og ansættelsesforhold aftales i forbindelse med den konkrete opgave.

Ansøgningsfrist
Skriv en kortfattet ansøgning med vedhæftet CV senest den 22. marts 2021 til samværs-og socialkoordinator Gitte Nim, mail: gn@cesa.dk. Du vil herefter få en tilbagemelding fra os.

Ydereligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder Palle Tofte, tlf. 2083 0166, mail: pt@cesa.dk eller samværskoordinator Gitte Nim, tlf. 2298 4426, mail: gn@cesa.dk