Familiebehandlere søges til enkelte eller flere familiebehandlingsopgaver i Jylland

CESA søger lige nu flere familiebehandlere med ekspertise indenfor specialområdet, samt erfaring i familiebehandling indenfor arbejdet med børn, unge og familier.

Du må meget gerne være uddannet f.eks. skolelærer, socialrådgiver eller pædagog med en terapeutisk efteruddannelse og du skal have viden om eksempelvis ADHD, ADD, OCD og andre udviklingsforstyrrelser. Du må meget gerne have kendskab til at arbejde helhedsorienteret med familien, hvor samtaler med børn og unge, inddragelse af skoletilbud og netværket er en del af opgaven.

Opgaverne varierer i antallet af timer og foregår typisk på forældrenes bopæl. Særligt i området omkring Horsens og i trekant- og sønderjyske område søges der familiebehandlere til vores korps.

Om jobbet
CESA er en forening, hvor vi løfter mange forskellige opgaver for kommunerne indenfor børn og – familieområdet. Vi sætter faglighed og kvalitet i højsædet og du vil blive en del af et engageret team, bestående af forskellige konsulenter og en koordinator tilknyttet til opgaverne.

Familiebehandlingsteamet arbejder meget selvstændigt og er selvforvaltende inden for de udstukne rammer.

Vi søger en familiebehandler, der
• er uddannet skolelærer/pædagog/socialpædagog/socialrådgiver eller lignende uddannelse på bachelorniveau.
• gerne har erfaring med støtte og vejledning og terapeutiske samtaler til forældre, børn og unge.
• har erfaring indenfor specialområdet og viden om ADD, ADHD, OCD, spiseforstyrrelser, selvskade mv.
• gerne har erfaring med rapportskrivning.
• har personlige såvel som faglige kompetencer til at indgå i jobbet.
• i sin personlige stil er uhøjtidelige og humoristisk.
• er i stand til at være respektfuld og personlig i sin kommunikation.
• har let ved at skabe relationer og formidle overblik.
• har motivation og engagement til at løse familiebehandlingsopgaver.
• indstillet på at opgaverne kan forgå i på forskellige lokationer.
• har kørekort, egen pc og bil til rådighed.

Vi kan tilbyde
• en organisation, der har fokus på høj faglighed og kvalitet.
• en medarbejdergruppe der er fagligt dygtige, engagerede og udviklingsorienterede.
• et værdisæt der bygger på respekt og positiv reformulering såvel i forhold til opgaven som i f.ht. børn, forældre og kolleger.
• en høj grad af uddelegering af ansvar.
• mulighed for at være med til at præge på opgaveløsningen.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold aftales i forbindelse med den konkrete opgave.

Send ansøgning:
Send gerne en kortfattet ansøgning, samt et CV med motivation for din henvendelse til:

Dorthe Nymann, Socialkoordinator
dn@cesa.dk