Opstart af nyt gruppeforløb til unge

CESA tilbyder et gratis individuelt gruppeforløb for børn og unge mellem 15 og 18 år, der er opvokset i hjem med misbrugsproblematikker.

At være i gruppeterapi med andre børn og unge, der også har eller har haft en forælder med et misbrug, giver dig en mulighed for at møde forståelse og en genkendelse fra andre, der ofte kan sætte ord på lige netop dét, du selv oplever og føler. Det kan medføre, at du får en oplevelse af at være en del af et fællesskab, og derfor føler dig mindre alene med dine oplevelser. Samtidig kan du blive inspireret af, hvordan andre håndterer at være i samme situation som dig – og andre kan blive inspireret af dig, således I sammen kan bryde tabuet, bearbejde konsekvenser og udvikle nye strategier.

I grupperne mødes du med 5-9 andre børn og unge samt to erfarne gruppeledere fra CESA. Der skabes et trygt, fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor du kan dele lige præcis det, der fylder for dig. Vi gør deltagelsen spændende ved at inddrage videoklip, viden om emnet og andre øvelser. Vi inviterer også nogle gange et barn/en ung ind, som selv har prøvet at vokse op i en familie med misbrugsproblematikker, og som har afsluttet sit behandlingsforløb i CESA.

Gruppeforløbet afvikles hver 14. dag med i alt 8 sektioner fra den 03. marts 2021 til den 09. juni 2021 fra kl. 16.00-18.30.

Hvis du har lyst til at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte projektleder, Rikke Holme, på telefon 61 16 39 52.